Blog

Sådan styler du din t-shirt

T-shirten er nok et af de eneste ægte “must-haves” du kan have i din garderobe. En t-shirt er simpel og unisex, og kan dresses ned eller op så den passer til næsten alle lejligheder. Særligt den klassiske hvide model er enormt universel, og bør være at finde i enhver garderobe. En hvid t-shirt kan ses lidt som klædeskabets svar på et tomt lærred.

Den minimalistiske t-shirt

Og lad os da bare starte ved den hvide, eller i hvert fald simple og minimalistiske t-shirt. Disse modeller er ofte kun én farve, og har sjældent ret meget udsmykning. Har de nogen form for pynt, er det ofte blot i form af et lille logo. Hos Townsfolk har vi et stort udvalg af helt simple t-shirts. For eksempel har vi et stort udvalg af simple t-shirts i mange forskellige farver fra mærket Colorful Standard. Disse t-shirts er ovenikøbet bæredygtige. 

Buy T-shirts from Colorful Standard at Townsfolk

De helt simple t-shirts er dem, du har størst frihed med ift. styling. Enhver ensfarvet t-shirt kan styles helt nede på jorden med et par velsiddende, slidte jeans (har du problemer med at finde de helt perfekte jeans, kan du læse vores guide om det her) og et par neutrale sneakers. Dette simple outfit bliver enormt lækkert og stilfuldt, hvis de enkelte elementer er af flot design og kvalitet. Fordi der er så få elementer, er det altså enormt vigtigt at der er tænkt godt over de enkelte stykker tøj.

Ønsker du i stedet at være mere formel, kan en t-shirt sagtens stadig være en del af dit outfit. Her kan du eksempelvis have en hvid, grå eller sort version under en blazer og matchende bukser. Afslut outfittet med et par trendy mokkasiner og et flot ur.

Generelt går helt simple t-shirts i neutrale farver til langt det meste. De passer måske ikke lige til de fineste bryllupper eller til begravelsen, men ellers til mange pænere arrangementer.

Grafisk t-shirt

Nu bliver det straks lidt mere kompliceret. En grafisk, mere “højtråbende” t-shirt vil altid være mere af et statement piece end en helt simpel t-shirt. T-shirten er enten meget farverig, mønstret, eller er prydet med store, grafiske illustrationer Netop derfor kan en grafisk t-shirt ofte ikke indgå i lige så mange sammenhænge, som en simpel model kan det. Vil du iføre dig en grafisk t-shirt, anbefaler vi, at du gør resten af dit outfit så stilrent og diskret som muligt. Fokusér på bukser, sko og jakke i neutrale farver og enkelt snit. Ved at afbalancere dit outfit på denne måde kan du gøre selv den mest højtråbende t-shirt smagfuld og moderigtig. 

Buy T-shirts from Stussy at Townsfolk

 

Unikke t-shirt

Ser du vores store udvalg af t-shirts igennem, finder du blandt de mere almindelige t-shirts også et par unikke modeller. Dette gælder fx flere forskellige modeller i velour og fleece fra mærkerne Townsfolk og Universal Works. Disse skal gerne styles lidt ligesom de grafiske t-shirts, i og med at de er nogenlunde lige højtråbende. De er svære at gøre ret formelle, men gør sig til gengæld fantastisk som streetwear. Er du ekstra modig, kan du tilføre små, unikke accessories til det samlede outfit omkring den unikke t-shirt. På denne måde understreger du det unikke og modige i dit outfit, uden at det bliver for meget. 

Buy t-shirts from Townsfolk